Gratis guidet kropsscanning..

– prøv en guidet mindfulness øvelse…

Kropsscanningen er den første mindfulness øvelse i det otte-ugers mindfulness MBSR forløb.
Denne version af kropsscanningen varer 8 min.
Du kan vælge at lave kropsscanningen siddende på en stol eller at ligge ned på en madras, seng eller underlag.

Intentionen med kropsscanningen er, at du, så godt du formår, bringer en åben og venlig nysgerrighed til, hvad du end sanser og mærker i de forskellige områder at kroppen, som instruktionen foreslår.

Hvis der er områder af kroppen, hvor du ikke rigtigt mærker noget, så er det bare det, du registrerer. Det er bare sådan, det er lige nu.

Når opmærksomheden vandrer….

Mens du udfører kropsscanningen, vil du opdage, at din opmærksomhed vandrer bort fra området af kroppen, hvor du ønsker den skal være. Når du opdager, at opmærksomheden er vandret over på tanker, andre dele af kroppen osv., så se blot, hvad den er optaget af og med venlighed, bring den tilbage til den del af kroppen, som instruktionen er nået til.

Kropsscaninngen kan du anvende, når du har brug for at koble fra og komme ned gear. Fx hvis du har mange tanker eller du har travlt, så giv dig selv en mindful pause.

At tage dig tid til at holde en mindful pause gennem kropsscanningen, er samtidig en måde at drage omsorg for dig selv.

På app´en Insight Timer finder du en anden af mine guidede kropsscanninger, der varer 30 min.

Rigtig god fornøjelse :-)

Her kan du læse om, hvad mindfulness er

Find et mindfulness kursus

Læs om MBSR – Mindfulness-Based Stress Reduction

Læs om min baggrund for at undervise i mindfulness

Lyt til en guidet mindfulness meditation. Den varer 5 minutter.

Tilmeld dig nyhedsbrev

Få ugentlig inspiration til mindfulness i din hverdag
i 4 uger 
+ en gratis guidet meditation.

Tusind tak for din tilmelding.