Individuelt mindfulness forløb

- find din unikke vej til indre ro, større nærvær, stressrobusthed og selvindsigt

Individuelt mindfulness forløb

Et individuelt mindfulness forløb tager udgangspunkt i din situation og dine behov.
Forløbet skræddersyer og tilrettelægger jeg sammen med dig, så du får mulighed for at fordybe dig i mindfulness i en form, der giver mening for dig.

Individuel mindfulness er både for dig, der er ny i forhold til mindfulness og for dig, der allerede har erfaring med mindfulness.

Læs om 1:1 online mindfulness sessioner


Et Individuelt mindfulness forløb, er for dig, der: 

  • gerne vil lære mindfulness i et tempo, der passer dig og i dit liv
  • har brug for fleksible undervisningsdage og tidspunkter
  • ikke kan vente til næste 8-ugers Mindfulness-forløb (MBSR) starter
  • ikke ønsker at træne mindfulness i en gruppe
  • gerne vil lære at meditere
  • gerne vil have hjælp og inspiration til fastholdelse af din meditations – eller mindfulnesspraksis
  • oplever det går lidt stærkt for tiden og har brug for redskaber til at geare ned lige nu og her
  • er leder og gerne vil have en god kontakt til dig selv og dine medarbejdere, blive bedre til at tage vare på dig selv og navigere i kompleksitet

I forhold til udbytte, er individuel mindfulness for dig, der gerne vil:

  • blive bedre til at tage vare på dig selv
  • blive bedre til at håndtere og reducere stress
  • have en bedre og mere nærværende kontakt med dig selv og andre
  • øge din mentale trivsel
  • blive klogere på dig selv og i højere grad leve i overensstemmelse med dine værdier
  • blive bedre til at lytte: til dig selv, dine grænser og til andre menneske
  • have en venligere relation til dig selv
  • blive bedre til at håndtere tankemylder og når tankerne løber afsted med dig

 

Et individuelt mindfulnessforløb er også for dig, der har konkrete problematikker, som du ønsker fokus på og hensyntagen til i mindfulness undervisningen. Fx, hvis du:

Temaer, vi kan have fokus på i individuel mindfulness….

Kroppen og åndedrættet som ankre for opmærksomheden –  at finde rodfæste i kroppen. At finde hjem i dig selv, i kroppen. At kunne finde ind til indre stabilitet og balance, når den ydre verden har tag i dig.
At kunne anvende åndedrættet til stresshåndtering, indsovningsproblemer mm.

Sindets tendenser –  mindfulness som mentaltræning.
Ligesom vi kan tage os af vores fysiske sundhed gennem motion, træning osv., tager vi i mindfulness os af vores mentale trivsel gennem meditation og indblik i sindets tilbøjeligheder.
Vi lærer at vælge, hvad vi ønsker at give vores opmærksomhed til og hvordan vi i højere grad kan udnytte sindets ressourcer.

Stress er en uundgåelig del af livet – det handler derfor om, hvordan vi er i – og møder stressorerne i livet. Vi ser på, hvad stress er og hvordan du gennem mindfulness kan blive bedre til at håndtere – og være i stress samt forholde dig mere hensigtsmæssigt til stressorer i dit liv. Du lærer forskellige stresshåndteringsteknikker.

Tanker er ikke fakta få indsigt i, hvad tanker er, hvordan du kan forholde dig til dem, til tankemylder og tanker om selvværd, så tankerne ikke har så stor magt over dig.

At have en kærligere relation til sig selv – mange af os fører indre dialoger, hvor tonen og ordene vi taler til os selv med er hårde og kritiske. I et individuelt mindfulness forløb er det at skabe en kærligere relation til os selv et fokuspunkt.

Nærværi kontakten med dig selv og med andre
For at kunne være i autentisk og nærværende kontakt med andre, må vi kunne være i en autentisk og nærværende kontakt med os selv. Derfor er det at have en god kontakt til dig og være vidende om det, der finder sted i dig ikke kun til gavn for dig, men også for dine medmennesker.

De enkelte sessioner består af en kombination af:

  • guidede meditationer
  • kropslige øvelser: yoga- og strækøvelser mm.
  • teori omkring principperne og mindsettet i mindfulness
  • gennemgang af centrale temaer i mindfulness
  • mentoring, inspiration og vejledning i at bringe mindfulness ind i din hverdag

I hver enkelt session har vi fokus på et tema, som vi aftaler fra gang til gang. Fx. stress, tanker er ikke fakta ol.
Forløbet er baseret på teori, øvelser og meditationer fra det 8-ugers mindfulness (MBSR) program, udviklet af den amerikanske professor og forfatter Jon Kabat-Zinn.

Hvis det er relevant, inddrager jeg elementer fra  afspændingspædagogisk behandling, så du nemmere opnår kontakt med kroppen, afspænding og hvile.

Din egen mindfulness træning….

Da mindfulness kun har en effekt, hvis du praktiserer det, er det en fordel, at du dagligt afsætter 20 – 30 minutter til at lave hjemmearbejde.

Hjemmearbejdet består dels i at træne mindfulness gennem forskellige meditationer og dels gennem forskellige måder at integrere mindfulness i dit hverdags- og arbejdsliv.
Her kan vi fx have fokus på de situationer, hvor du oplever, du har behov for at være nærværende, at komme hjem i dig selv og få rodfæste, at tage vare på dig selv, når du har mange bolde i luften mm.

Du får adgang til lydfiler med indtalte guidede meditationer, så du selv kan praktisere mindfulness hjemme. Derudover får du udleveret skriftligt materiale, der opsummerer forskellige temaer i mindfulness.

Lidt praktisk om individuel mindfulness

Jeg anbefaler, at et forløb strækker sig over minimum fem sessioner. Det giver mulighed for, at vi kan nå omkring de centrale temaer i mindfulness og du vil kunne nå at træne mindfulness hjemme, på job ol., over en periode mellem sessionerne og herigennem integrere mindfulness i dit liv sideløbende med du får sparring og vejledning fra mig.

Du er velkommen til allerførst blot at booke én enkelt session og herefter tage stilling til, om du har lyst til yderligere fordybelse i mindfulness.

Vælger du at fortsætte med et individuelt mindfulness forløb og ønsker at købe et klippekort, fratrækkes prisen for den første session.

STED:
forløbet finder sted i Lisbjerg gl. præstegård, Marie Belows Vej 14, Lisbjerg, Aarhus N i hyggelige omgivelser.
Der er parkering lige ved døren.

PRISER PR. 01.01.24:
1 session á 1,5 time:        1.150 kr.
Forløb á 8 sessioner        7.995 kr. / *får du beløbet betalt eller kan selv trække det fra

Har du brug for at dele beløbet op i mindre rater, kan vi sagtens finde ud af det.

Studerende, ledige og sygemeldte: 950 kr.

Du kan betale med MobilePay til: 24123 eller kontant, hvis du betaler for enkelte sessioner.

OBS: Afbud meddeles senest kl. 8.00 samme dag som sessionen.
Ellers er det fuld pris.

Virksomheder og fradragsberettigede*:
1 session á 1,5 time                1.300 kr.
klippekort til 5 sessioner         5.950 kr.
klippekort til 8 sessioner         9.000 kr.

* Priserne er eksklusiv moms
Et klippekort gælder et år fra købsdato.

OBS: Afbud meddeles senest kl. 8.00 samme dag som sessionen. Ellers er det fuld pris.

Tilmeld dig nyhedsbrev

Få ugentlig inspiration til mindfulness i din hverdag
i 4 uger 
+ en gratis guidet meditation.

Tusind tak for din tilmelding.