Hvad er MBSR - Mindfulness-Based Stress Reduction

Hvad er MBSR – Mindfulness-Based Stress Reduction

MBSR – Mindfulness-Based Stress Reduction

MBSR, Mindfulness-Based Stress Reduction, er udviklet af den amerikanske professor, Jon Kabat-Zinn, i 1979.
MBSR er et otte-ugers standardiseret træningsprogram, hvor man opøver at have et bevidst vågent og åbent nærvær.

Leder du efter et MBSR kursus – så klik her

 

Hvad er det vi træner i MBSR-programmet?

I MBSR træner vi gennem øvelser og meditationer samt midt i vores levede liv at være bevidst tilstede og nærværende med en kvalitet af åbenhed og nysgerrighed.
I virkeligheden er det en evne vi allerede har. Men oftest er vi optaget af det, der finder sted i os af tanker og følelser og af livet udenfor os. – Vi fungerer på, hvad man i MBSR kalder for automatpilot.

Gennem MBSR opøver vi vores evne til bevidst nærvær.
Det betyder bl.a., at vi i højere grad:
– kan leve fra et mere bevidst sted
– kan træffe valg, der stemmer mere overens med vores værdier
– opnår en venligere og mere accepterende relation til os selv og andre

At finde ind til og kultivere dette bevidste vågne nærvær sker gennem meditationer med forskellige fokus, mindful yoga, kropsscanninger mm.
MBSR forløbet er desuden en indføring i et mindset, der på mange måder adskiller sig fra det mindset vi ellers lever vores liv udfra.

Jon Kabat-Zinn

Jon Kabat-Zinn i 2015, hvor han underviser i Mindfulness-Based Stress Reduction in Mind-Body Medicin. 

MBSR-programmet består af....

MBSR-programmet består af….

De klassiske meditationer og øvelser i MBSR:

  • Kropsscanninger
  • Mindful yoga- og strækøvelser
  • Åndedrætsmeditationer
  • Meditation i bevægelse
  • Siddende meditationer med forskellige fokus; krop, åndedræt, lyde mm.

Er du stressramt – og ønsker et mindfulness kursus, kan du læse mere om mindfulness i forhold til stress her

Hjemmearbejde…

En væsentlig del af MBSR-programmet er hjemmearbejdet. Deltagerne opfordres til dagligt – seks ud af ugens syv dagen – at afsætte 30 – 45 min. til at udføre øvelser og meditationer. Dels ved at træne de forskellige mindfulness øvelser og meditationer, der er indtalte på lydfiler. Og dels ved at træne bevidst nærvær i dagligdagsrutineaktiviteter.

Teori, mindsettet, filosofien og psykologien i MBSR

Derudover er der i MBSR-programmet korte teoretiske oplæg om forskellige aspekter i mindfulness, teori omkring stress, stresshåndtering og stressreduktion mm.
Hver enkelt undervisningsgang har forskellige fokus. Der vil være dialog omkring forskellige temaer og du vil få en grundig indsigt i mindsettet, filosofien og psykologien i mindfulness.
Desuden får du vejledning og støtte til at bringe mindfulness ind i dit liv.

Grundholdningerne i MBSR

I MBSR træner vi forskellige grundholdninger eller indstillinger til os selv, vores indre verden, oplevelser og omverden. Disse holdninger er oftest ret anderledes end de holdninger, vi i forvejen har til os selv, vores oplevelser og omverden.
Grundholdningerne er en essentiel del af mindsettet i MBSR.
Venlighed er en af grundholdningerne og væsentlig for at kunne acceptere, det vi møder af vanskeligheder i forskellige former. Igennem venlig opmærksomhed, træner vi bl.a. evnen til at være med det, der er.

Næste MBSR kursus finder du her

Du kan læse mere om, hvad mindfulness er her

Her kan du læse mere om, hvad MBSR er, skrevet af dr. Jon Kabat-Zinn

Her kan du læse om Center for Mindfulness v. University of Massachusetts

Her kan du læse om MBSR-læreruddannelsen på Center for Mindfulness v/ University of Massachusetts, Medical School, hvor jeg er uddannet MBSR-lærer.

Kontakt mig, hvis du ønsker at tilmelde dig et MBSR kursus

Her kan du lytte til en 5 min. guidet mindfulness meditation.

Tilmeld dig nyhedsbrev

Få ugentlig inspiration til mindfulness i din hverdag
i 4 uger 
+ en gratis guidet meditation.

Tusind tak for din tilmelding.